Vær med på AutismGoTo
Vil du have en autismevenlig, social præsentation af dit besøgssted?
Er du ansvarlig for et museum, en attraktion, en forlystelsespark, en seværdighed, et teater eller en biograf? Og vil du være med til at gøre dit sted bedre tilgængeligt for besøg fra mere end 160.000 danskere med autisme – børn, unge og voksne – samt deres familier og netværk?
Så kontakt os og få en aftale om, at vi udfører en social præsentation af dit sted.
Vi besøger jer, fotograferer og beskriver en logisk tur rundt og udarbejder den sociale præsentation. Efterfølgende bliver den redigeret og godkendt af Autismeforeningen.
Herefter bliver den sociale præsentation placeret her på AutismGoTo sammen med en informationsside om jeres sted, der fokuserer på praktiske oplysninger, der er specielt relevante for mennesker med autisme.
Den sociale præsentation får I også leveret som en PDF, som I kan lægge op på jeres eget website, sociale medier og hvor I ellers ønsker at placere den.
Kontakt Jan Mortensen på tlf. 31 20 10 40, på jan@autismgoto.com eller gennem vores kontaktformular og få nærmere oplysninger om leveringstid og priser.
Har du autisme eller er du tæt på mennesker med autisme?
Så vil det være en stor hjælp, hvis du kigger på de informationssider og sociale præsentationer, som er eller kommer på AutismGoTo, og fortæller os, hvad du synes om dem. F.eks. om der mangler noget eller noget bør ændres.
Vi vil også gerne have forslag til steder, som du gerne så komme med på AutismGoTo. Så kontakter vi stederne.
Endelig må du meget gerne fortælle alle, som kunne have interesse i AutismGoTo om os og gerne sende/dele vores link – www.autismgoto.com
Du kan sende mails til os på info@autismgoto.com
Eller ringe til os på tlf. 31 20 10 40.
Se præsentationer fra seminar om tilgængelighed
Sammen med Autismeforeningen arrangerede AutismGoTo 9. marts 2023 et seminar om generel tilgængelighed på danske museer, attraktioner, forlystelsessteder, hoteller og turismedestinationer.
Ved seminaret var der indlæg fra God Adgang, AutismGoTo, Dansk Blindesamfund, Solsikkesnoren, Danske Døves Landsforbund samt VisitDenmark.
Alle præsentationer fra seminaret kan ses her